Skattesag

Dette er beskrivelsen af en skattesag for en enkeltmandsvirksomhed, der har eksisteret i mere end 7 år. Virksomhedsbranchen er IT konsulent hvor der for det meste arbejdes med store længerevarende opgaver. Virksomheden har benyttet sig af "virksomhedsskatteordningen" for på den måde at spare op i firmaet til dårlige år. Da jeg ikke er til markedsføring benytter jeg mig af en række samarbejdspartnere, der har specialiseret sig at skaffe konsulentopgaver. Dette er en meget udbredt metode inden for denne branche.

Først på året modtog jeg en indkaldelse af materiale for årene 2001-2003 samt mine samarbejdsaftaler. Jeg afleverede alle mine papirer inklusive alle kontrakter, samt en beskrivelse af mit firmaforløb.

En lørdag i marts måned modtog jeg så et underligt brev fra det lokale skattevæsen. Der var ikke noget følgebrev, men blot "forslag" til ændring af indkomstgrundlaget for 2001 - 2003. Påstanden var at jeg slet ikke drev en virksomhed, men i virkeligheden arbejde under "lønmodtagerlignende vilkår".

Problematikken var ikke ny for mig. Allerede da jeg etablerede min virksomhed tilbage i 1998 blev jeg af bekendte gjort opmærksom på at skattevæsnet havde et problem med enkeltmandsfirmaer, der kun har én kunde. Dengang kontaktede jeg mit lokale skattevæsen og fremlagde problematikken. Her blev jeg forsikret (mundtligt) om at der ikke var noget problem, så længe jeg ikke direkte fakturerede kunden jeg arbejde for.

I et forsøg på at få opklaret de misforståelser der var opstået, aftalte jeg telefonisk et møde med skattevæsnet. Jeg spurgte samtidigt til hvor stort et beløb der kom til at stå på Girokortet. Det spørgsmål kom åbenbart helt bag på dem og efter lang tids tøven blev der givet et estimat.

Det var helt klart en fejl at møde op. Jeg kom ingen steder med mine argumenter, idet det viste sig at deres arbejdsmetode tilsyneladende gik ud på at sammenligne min situation med kendelser fra Landsskatteretten. Og når man ikke er jurist, så er der jo ikke så meget at komme efter.
Jeg fik dog på dette møde et (op)justeret estimat af hvor meget jeg skulle betale i restskat. Heller ikke dette beløb viste sig at være korrekt (højt nok).

Vi aftalte at jeg gik hjem og lavede en endnu mere detaljeret beskrivelse af mine firmaaktiviteter og fremsendte det som en indsigelse (som det hedder på deres sprog).

Den 11. april modtog jeg så et revideret "forslag" fra skattevæsnet. Denne gang påstod de at jeg ud over at være under "lønmodtagerlignende forhold" også var "virksomhed under opstart". Som bilag fik jeg en kopi af en dom for en "Pilot under uddannelse".

Den 22. april fremsendte jeg så min anden indsigelse; denne gang uden begrundelse. Dette er en forudsætning for at kunne anke afgørelsen til Skatteankenævnet.

Den 1. juni blev der så fremsendt en indsigelse, udarbejdet af en jurist, til Skatteankenævnet.

Den 6. juni kom der så en stak Giro kort. Det er nemlig sådan at man er "skyldig" indtil man kan bevise det modsatte og skal således betale den restskat de er kommet frem til.

Et andet interessant punkt er at man skal betale renter af den skat, der efter deres mening skulle være betalt tilbage i 2001. Det er det år hvor de "lukker" mit firma og udbetaler det opsparede overskud. Så ud over at skulle betale topskat af dette beløb, tilkommer et ikke uanseligt beløb i renter.

Jeg er desuden blevet oplyst at skattevæsnet henvender sig til Told og Skat for at få inddraget mit SE nummer.

Hvad ville jeg have gjort anderledes i dag?

Tja, det er jo ikke nemt at svare på, men her er dog et par punkter:

• Fået en skriftlig udtalelse fra skattevæsnet ved firmaopstart.

• Ikke have valgt Firmaskatteordningen. Eller sagt på en anden måde: indset at de to revisorer jeg i tidens løb har haft, ikke er jurister.

• Måske fået en jurist med speciale i skatteret til at gennemgå de kontrakter jeg har underskrevet.

• Måske ville jeg slet ikke have valgt at etablere mig som et enkeltmandsfirma.

En del virksomheder og især konsulentfirmaer insisterer på at man skal underskrive en kontrakt. Min erfaring er at kvaliteten af disse varierer kraftigt og ikke alle er gennemlæst af en jurist.

Jeg har desværre erfaret at kontrakten også har en helt anden vigtig betydning: Det lader til at skattevæsnet ser bort fra de rent faktiske forhold og hænger sig i juridiske detaljer i ens kontrakt. Så ud fra et rent skatteteknisk synspunkt, er man meget bedre stillet uden en kontrakt, da man jo ikke har en jordisk chance for selv at sikre formuleringer, der ikke kan blive brugt mod én af skattevæsnet.

Det jeg har erfaret er nogle punkter, der ikke må stå i en kontrakt og nogle punkter der skal stå, for ikke at blive beskyldt for at arbejde under lønmodtagerlignende vilkår.

• Der må ikke stå ”lønmodtager” ting, så som arbejdstid, ferie m.m.

• Der skal stå at du har ret til at ansætte medhjælp.

• Der skal stå at aftalen ikke er eksklusiv.

• Aftalen skal omfatte ét enkelt projekt.

• Fakturering skal ske ved projektets afslutning.

• Og der er sikkert mange flere ting.

Ikke overraskende var dette også et afslag med den begrundelse at jeg blandt andet "ikke frit kunne antage medhjælpere". Det er imidlertid ikke noget der står i min kontrakt! Nå, men der er møde med Skatteankenævnet d. 10. november og så får jeg måske afklaret denne misforståelse.

Her fik jeg så en chance for at fremlægge mine synspunkter for en gruppe folkevalgte medlemmer af Skatteankenævnet. Det er jo lidt underligt, fordi de ligesom jeg ikke ved noget om jura og skatteret. Jeg får svar om 14 dage. Hvis de ikke underkender det lokale skattevæsen, så er næste stop Landsskatteretten, hvor der i øjeblikket er 17 måneders ventetid.

Så kom der svar fra Skatteankenævnet. Og jeg fik medhold! Det må jeg indrømme: Det havde jeg ikke rigtigt troet på. Jeg var helt sikker på at sagen først skulle gennem Landsskatteretten før jeg fik ret!

Det betyder så også at jeg får 100 % omkostningsdækning for mine udgifter til juridisk bistand. Det er jo også i sig selv en lettelse.

Så kom der brev fra Skat. Skattecentret har imødekommet ansøgningen med 100 % af de godtgørelsesberettigede udgifter.
Så mangler jeg bare at få de penge jeg har indbetalt i skat tilbage.

Så kom der brev fra Skat. Jeg fik ét beløb sat direkte ind på min bankkonto fra 2002 årsopgørelsen samt en stak Giro kort til indbetaling for 2003.
Så mangler jeg bare at få hovedparten af de penge jeg har indbetalt i skat tilbage. En forespørgsel på hvorfor det tager så lang tid fik jeg at vide at de kun kører den slags kørsler hver anden måned.

Så kom de sidste penge.
Ja, men det var så slutningen på denne sag.