Hvordan man ikke skal behandle kunder.
Via en tilbudsavis fandt vi et tilbud på noget, der lignede en fornuftig sofa. Der var tilbud på sofaer i Jysk med 30% rabat. Planen var først at købe én og så evt. en til inden tilbuddet udløb.
Her er det kronologiske hændelsesforløb:
06/11 2011 Bestiller en modulsofa : OHIO, der er på tilbud, bestående af to hjørnemoduler og et sæde med ryg. Leveringsdato opgives som 10/11-2011. Dette hos Jysk i Sorø. 08/11 2011 Bliver ringet op fra Jysk med besked om at sofaen først kan leveres d. 17/11 2011, altså efter tilbuddet udløber. (Første udsættelse). 12/11 2011 Bestiller yderlige en sofa, stadig med forventet levering til 17/11 2011. 15/11 2011 Bliver igen ringet op af Jysk. Nu er leveringen udsat til 24/11 2011. (Anden udsættelse). 22/11 2011 Bliver igen ringet op af Jysk. Kan nu først levere d. 1/12 2011. (Tredje udsættelse). 29/11 2011 Bliver igen ringet op af Jysk. Nu er leveringen hjørnemodulerne udsat til 15/12 2011. Bliver tilbudt del leverance af midterstykkerne d. 1/12 2011. Jeg oplyser at vi opgiver og vil have pengene tilbage. Bliver informeret om at jeg blot skal henvende mig i forretningen for at få pengene tilbage. (Fjerde udsættelse). 30/11 2011 Henvender mig hos Jysk i Sorø for at få mine penge tilbage. Må vente lang til på at det bliver undersøgt om varen rent faktisk er blevet leveret til mig! Det bliver nu oplyst et en del leverance (midterstykkerne) bliver leveret til mig i morgen og jeg derfor ikke kan få mine penge tilbage før jeg har afvist leverancen. Derudover får jeg at vide at jeg skal være glad for at jeg ikke skal betale for kørsel! Fik derudover besked på at henvende mig i morgen (lige) før lukketid, for at være sikker på at de havde penge nok. 01/12 2011 Var hjemme i dag mellem 12 og 18, for at afvise (del) leverancen. Der kom selvfølgelig ikke nogen. 02/12 2011 Andet og mere venligt personale i forretningen. Pengene lå klar til mig.
Jeg burde jo nok først have undersøgt Jysk på Trustpilot.